{"id":15,"date":"2026-05-29T21:03:49","date_gmt":"2026-05-29T21:03:49","guid":{"rendered":"https:\/\/emotionlab.dk\/?page_id=15"},"modified":"2026-05-29T21:03:49","modified_gmt":"2026-05-29T21:03:49","slug":"hvad-er-dialektisk-adfaerdsterapi","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/emotionlab.dk\/?page_id=15","title":{"rendered":"Hvad er dialektisk adf\u00e6rdsterapi?"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Hvad er dialektisk adf\u00e6rdsterapi?<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dialektisk adf\u00e6rdsterapi (DAT) er en form for terapi, der hj\u00e6lper med at forst\u00e5 og h\u00e5ndtere st\u00e6rke f\u00f8lelser samt etablere og fastholde gode relationer til andre mennesker. Terapien fokuserer p\u00e5 at skabe balance mellem at acceptere sig selv, som man er, og samtidig arbejde med de ting, man gerne vil \u00e6ndre.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Dialektik<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Dialektik betyder, at to tilsyneladende mods\u00e6tninger kan v\u00e6re sande samtidig \u2014 og at man fors\u00f8ger at finde en balance mellem dem. Et klassisk eksempel i DAT kunne v\u00e6re:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201c<em>Jeg accepterer mig selv, som jeg er<\/em>\u201d<br>og samtidig:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>\u201cJeg har brug for at \u00e6ndre nogle handlem\u00f8nstre.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I stedet for enten\/eller, arbejder man med b\u00e5de\/og. Dialektikken bruges at balancere accept og forandring, blandt andet ved at:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>mindske sort-hvid t\u00e6nkning<\/li>\n\n\n\n<li>skabe mere fleksibilitet i tanker og f\u00f8lelser<\/li>\n\n\n\n<li>reducere konflikter med sig selv og andre samt.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>F\u00f8lelsesregulering<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Et andet vigtigt omr\u00e5de i DAT er f\u00f8lelsesregulering. Det handler om at l\u00e6re at genkende sine f\u00f8lelser, forst\u00e5 hvorfor de opst\u00e5r, og finde sunde m\u00e5der at reagere p\u00e5. Mange oplever, at f\u00f8lelser hurtigt kan blive overv\u00e6ldende, men gennem DAT f\u00e5r man konkrete redskaber til at skabe ro, t\u00e6nke mere klart og handle p\u00e5 en m\u00e5de, der er til gavn for en selv og andre.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">M\u00e5let er ikke at fjerne ubehagelige f\u00f8lelser, men at l\u00e6re at leve bedre med dem, kunne regulere dem og dermed&nbsp; f\u00e5 mere kontrol over sit liv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Mindfulness<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Mindfulness er en central del af DAT. Mindfulness betyder at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 det, der sker lige nu \u2013 b\u00e5de tanker, f\u00f8lelser og kroppen \u2013 uden straks at d\u00f8mme eller reagere p\u00e5 det. Ved at tr\u00e6ne mindfulness kan man blive bedre til at stoppe op, m\u00e6rke sig selv og skabe lidt afstand til sv\u00e6re tanker og f\u00f8lelser. Det kan g\u00f8re det lettere at bevare roen og tr\u00e6ffe valg, man har det godt med bagefter.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>D\u00f8mmende tanker<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I DAT arbejder man med at blive opm\u00e6rksom p\u00e5 d\u00f8mmende tanker \u2014 alts\u00e5 tanker hvor man vurderer noget som \u201cgodt\u201d, \u201cd\u00e5rligt\u201d, \u201cforkert\u201d, \u201cpinligt\u201d eller \u201csvagt\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">D\u00f8mmende tanker kan hurtigt skabe skam, vrede eller fastl\u00e5st t\u00e6nkning. Derfor \u00f8ver man sig i at beskrive situationer mere neutralt og faktuelt i stedet for vurderende.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Et eksempel kan v\u00e6re:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">D\u00f8mmende: \u201cJeg er h\u00e5bl\u00f8s!\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Beskrivende: \u201cJeg lavede en fejl, og jeg blev ked af det!\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Middelvejen<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">DAT bygger i h\u00f8j grad p\u00e5 id\u00e9en om, at mennesker ofte lider, n\u00e5r de sidder fast i ekstreme positioner (jeg er enten helt god eller helt h\u00e5bl\u00f8s). Den dialektiske tilgang pr\u00f8ver at finde en mere nuanceret midte; det, vi ogs\u00e5 kalder Middelvejen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Terapiformen blev udviklet af Marsha Linehan, oprindeligt til mennesker med st\u00e6rke f\u00f8lelsesudsving og selvskade, men bruges nu bredt til f\u00f8lelsesm\u00e6ssig regulering.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Til videre l\u00e6sning anbefales Marsha Lindehans v\u00e6ldige manual, som i 2014 udkom p\u00e5 Dansk Psykologisk Forlag. Den er dog ret omfangsrig, og mange vil muligvis ogs\u00e5 blive mere forvirret ved at l\u00e6se den.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Som et helt konkret alternativ anbefaler vi den relativt nye bog<em> DAT i hverdagen &#8211; reguler f\u00f8lelserne med dialektisk adf\u00e6rdstrerapi<\/em> (Dansk Psykologisk Forlag)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hvad er dialektisk adf\u00e6rdsterapi? Dialektisk adf\u00e6rdsterapi (DAT) er en form for terapi, der hj\u00e6lper med at forst\u00e5 og h\u00e5ndtere st\u00e6rke f\u00f8lelser samt etablere og fastholde gode relationer til andre mennesker. Terapien fokuserer p\u00e5 at skabe balance mellem at acceptere sig selv, som man er, og samtidig arbejde med de ting, man gerne vil \u00e6ndre. Dialektik [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-15","page","type-page","status-publish","hentry"],"blocksy_meta":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/emotionlab.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/15","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/emotionlab.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/emotionlab.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emotionlab.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/emotionlab.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=15"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/emotionlab.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/15\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16,"href":"https:\/\/emotionlab.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/15\/revisions\/16"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/emotionlab.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=15"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}