Sansepåvirkning


Ved bevidst at åbne dine sanser kan du ændre måden du ser dig selv på, og hvordan du oplever verden.

Tør du give dig selv denne lille pause med et øjebliks nærvær..? 

                             

Sanserne

Lyd: Forskning viser at bestemte former for musik udløser lykkehormoner, reducerer stress og styrker immunforsvaret. De første rytmer et menneske hører, er lyden inde i livmoderen af vores mors langsomme og beroligende hjertepuls. Denne grundlæggende pulsation huskes og genkendes af hjernen resten af livet. Derfor bevirker langsom, afslappende musik at hjertet begynder at slå langsommere, vejrtrækningen bliver dybere og hjernebølger mindskes i aktivitet.

I TimeOut boksen anvender vi forskellige typer af musik, der dokumenteret virker fysisk afslappende, beroligende og afstressende. Specialkomponeret musik, får respiration, hjerterytme og hjernebølger til at synkronisere, hvilket stimulerer frembringelsen af naturlig indre harmoni, der faciliteter øget personlig indsigt og større kreativitet. Endvidere er musikken positivt og mentalt stimulerende samt oplevelses- og billedskabende.

 Duft: Lugtesansen adskiller sig fra de andre sanser, idet impulserne sendes uden filtrering direkte til baghjernen, hvor styringen af vores hukommelse, følelser, erindringer og hormonale integration finder sted. Derfor aktiveres disse områder umiddelbart og meget hurtigt ved duftpåvirkning. Associationer og emotioner opstår uden regulering og indblanding fra de ’højere’ bevidsthedsfunktioner - Vi kender alle oplevelsen af at duften af bedstemors hjemmebagte boller kan igangsætte et helt livsafsnit af erindringer og associationer.

I TimeOut boksen stimulerer en duftpude lugtsansen. Duften vi anvender, er lavendel, der ifølge forskning både afbalancerer, beroliger, harmoniserer, styrker nerverne, sænker blodtryk, afspænder, modvirker søvnløshed, dæmper stress og øger selvtillid.

Syn: Behandling af synsindtryk optager omtrent halvdelen af hjernens kapacitet og er dermed den sans, der dominerer vores oplevelse mest. Derfor er det også af stor betydning, hvilke visuelle stimuli vi udsættes for. I TimeOut boksen anvender vi forskningsdokumenterede film, der kan reducere stress, anspændthed og smerte samt øge mentalt velvære. Filmene indeholder langsomt bevægende naturscener og anvendes som forebyggende værktøj mod stress ved at berolige med positive stemninger. Dette reducerer udskillelsen af stresshormonet kortisol. Endvidere anvender vi animerede tidløse bløde billeder i rundt format, der gennem mange års erfaring med handikappede har vist sig yderst virkningsfulde til at bringe ro og indre harmoni.

Videnskabelige forsøg har vist, hvordan særligt den blå farve virker beroligende og afslappende på os. Den grønne farve virker ligeledes beroligende og harmoniserende og derudover virker den opmuntrende, da den fremmer udløsning lykkehormonet dopamin. Røde og orange farver virker grundlæggende varme på os og giver energi og styrke. Gul giver fremmer kreativitet og giver optimisme mens den sorte farve står for det glamourøse.

Hele rummet er klædt i lyse cremehvide farver, der kan fremkalde en tryg og smuk positiv og betagende sanseoplevelse af højtideligt eller endog eksistentiel dimension.

Følesansen: Når stress opstår, kommer vi ofte ufrivilligt til at vælte, tabe eller gå ind i ting. Dette kan skyldes, at vi i en stresset tilstand bliver meget mentale og derfor har svært ved at fornemme vores krop. Dette kan dog afhjælpes ved at give kontakt til hudens overflade, der via receptorer vil give besked til hjernen om, at ’hertil går kroppen’. I TimeOut boksen har vi placeret en seng, der vibrerer i takt med musikken. Vibrationerne er medvirkende til at styrke vores kropsfornemmelse og bringe opmærksomheden tilbage til vores krop. Derudover virker vibrationer også afslappende på de fleste, da vi i allerede i fosterstadiet oplever vibrerende vuggefølelser fra vores mors gang.

Til at skabe yderligere afslappende og positiv stemning har vi i TimeOut boksen anvendt en boblesøjle og et lysgardin. Boblesøjlen giver både farve og liv i rummet. De langsomme bobler af vand virker både afslappende at kigge på over tid samtidig med de appellere til vores associationer. Ligeledes giver lysgardin både farve og en følelse af flow i rummet. Det hænger ved døren for at symbolisere en indgang et andet afslappede univers.

Totaloplevelsen i TimeOut: Måden, vi mennesker oplever vores omgivelser på er dels betinget af vores indre stemningsmæssige tilstand samt den ydre verdens omstændigheder. Inden for stressforskningen taler man om indre stressorer og ydre stressorer. Med TimeOut boksen har vi fra et videnskabeligt teoretisk fundament dannet rammen for det ultimative afslapningsrum, hvor de ydre omstændigheder på bedste vis kan hjælpe dig til at opnå en balanceret afstresset tilstand. Selvom vi mennesker tilnærmelsesvis minder om hinanden i vores fysiske biologiske sammensætning og visse sansestimuli dermed kan dokumenteres at virke på bestemte måder, afhænger vores sansninger også af vores individuelle erfaringer, tanker, følelser og erindringer. Sikkert kan det dog siges, at baggrundsstøj, kimende telefoner, lange møder, dyb koncentration, store krav, pressede tider m.m. er med til at øge vores stressniveau, svække vores immunsystem og nedsætte kreativiteten. For at fungere godt har vi brug for at holde pauser og koble af – og TimeOut boksen er netop et rum, hvor dette er muligt - godt hjulpet af de effekter videnskaben har vist virker mest afslappende på flest mulige mennesker.

God fornøjelse!!


 

 
 
 
EmotionLab